Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Havarikommissionenes rapport (Generelt)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 25/6 2020, 18:49 (1362 dage siden) @ Karl Høst

Her er så endelig havarikommissionens rapport

.
Og her er så, hvad jeg netop har skrevet til haverikommissionen:

Hej i havarikommissionen
Jeg har skimmet jeres rapport.
Så vidt jeg kan se har i overset et forhold som kan have haft mærkbar indflydelse på ulykken.
Føren kan have været "rød/grøn" farveblind, af den type, hvor den røde sanse celle ikke fungerer, eller har nedsat funktion.
I dette tilfælde opfattes det røde lys med den grønne og blå celle. Men disse er markant mindre følsomme for rødt lys, og dermed opfattes rødt lys som meget svagt.

Jeg har i lighed med en del af den mandlige befolkning dette handikap. (Jeg antager at føren af bilen var en mand).
Dette handikap betyder at jeg fra tid til anden kører over for rødt (eller er lige ved det), særligt om aftenen i dårligt vejr, idet rødt er en meget svag farve for mig, og derfor let overses. - Af jeres rapport fremgår at der var en del forvirring omkring skiltning. Dette kombineret med denne type rød/grøn farveblindhed, kan have været den egentlige årsag til ulykken.

Jeg har i øvrigt for et par år siden skrevet til Banedanmark og foreslået at man indfører det hvide blinkende lys i Danmark også, men ikke modtaget svar herpå. Hvis det hvide blinkende lys var indført, ville jeg kunne reagere på "mangel på hvidt blinkende lys", når jeg nærmer mig en overskæring.

Som et kuriosum kan jeg nævne at, hvis der anvendes rød/grøn markering af om toiletter er optaget, så er jeg nødt til at tage i dørene ind til toiletter for at afgøre om de er optaget. På samme måde som indikation "WC" med rød hhv grøn lys (på samme placering) inde i kupeen for at indikerer om et toilet i toget er optaget er helt til grin for mig (og de 9% andre rød/grønne farveblinde mænd i Danmark).


--
Med venlig hilsen
Poul Brandt Jensen

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak