Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

s-tog på østbanen? (Generelt)

af KKLD, 28/6 2020, 16:54 (1360 dage siden) @ andersj

Jeg er enig i at S-tog på lokalbanerne nok er utopi. Skal man til at køre 16 vogns S-tog på Østbanen? Skal man til at driftskoble S-tog i Køge?

Når man kommer op på kvartersdrift Hårlev-Køge igen, så er der S-toget som alternativ hvis regionaltoget mod København misses. I den anden retning er der max. 15 minutter hvis regionaltoget fra København er forsinket.

Skal Østbanen laves om til S-tog snakker vi følgende omkostninger i milliardklassen:
-Elektrificering med køreledning (ej nødvendig ved batteri-lokaltog)
-Forlængelse af alle krydsningsspor eller gennemgående dobbeltspor.
-Nye højere og længere perroner på hele strækningen
-Erstatning af alle overkørsler i niveau - også perronovergange (går ikke ud fra at man vil køre førerløst med overkørsler i niveau)
-Flyover i Køge
-Nyt signalsystem (CBTC)

Det er ikke at skyde gråspurve med kanoner, det er at skyde fluer med atombomber og alligevel ramme ved siden af.

Ville der være en anden ende af S-togsnettet der ville give mere mening at forlænge? Jeg tænker Høje Taastrup-Roskilde er lettest, så kommer Farum (helt ny bane, fx til Slangerup), Hillerød (erstatter fx 2 lokalbanelinjer) og Klampenborg (erstatter Kystbanen).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


DSB C712Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak