Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

s-tog på østbanen? (Generelt)

af My1201, 28/6 2020, 18:24 (1359 dage siden) @ Frank Poulsen

Der er altid ulemper - og selvfølgelig kunne det gå ud over regularitet mv. Man kan altid finde problemer der forhindrer.....

Hvor stor virkning på regularitet har driftskobling af IC3/IR4 på betjening af Fyn og Jylland?? Ikke nogen som giver stof til store overskrifter og årsag til ændringer....

Så med batteritog fra Østbanen og fremtidens tog fra Næstved burde det også kunne lade sig gøre.

Problemet er nok at man i jernbane sektoren tænker traditionelt og ikke ønsker lidt nyere, smartere og ligetil løsninger. Det at jernbanen sidder fas i fortiden er også en af grundene til at jernbanen har problemer.

P.Jensen


Der er jeg lidt af en anden holdning. Udviklingen går nogle gange for stærkt. Der er hele tiden nyere smartere løsninger som kræver tonsvis af godkendelser, ny udviklinger, smarte ting der skal udvikles osv. Hvorimod hvis man bare nøjes med at vedligeholde og lave langsom udvikling, så ville det nogle gange være billigere og nemmere. Men nej man vil hele tiden det nye og "smarte" som efter nogle år ikke altid er helt så smart som man først troede. Eksempelvis BRT som er/var tæt på at blive presset ned over Østbanen…

Og jeg ved ikke hvor mange i har set arbejde i et myldretids s-tog? En pendler står ikke 5 min før et tog når til Køge for at komme ud af døren... De kommer ind i rytmen og det tager dem ikke mange minutter at lave det skift og side igen og arbejde videre 20 min mere. Og jeg vil til en hver tid foretrække det skift frem for S-toget. Det handler jo ikke kun om tiden, men også om at der er langt større forstyrrelser med flere og flere påstigninger ind mod kbh, kontra den anden skal man bare ud til Køge Nord og så har man fred og ro i toget.

Men jeg må jo også erkende at jeg i hvert fald herinde ikke har den store opbakning siden så mange foreslår dyre udskiftninger til s-tog og ændringer osv. Men jeg er altså ikke overbevist om at det er de mange penge værd i materiel, test med ladning osv osv osv. Langt fra overbevist.

Men der er jo heller ingen der siger vi skal være enige.

Skal man have flere tog ind mod byen, hvor Hovedbanen ikke for alvor forbedres, kunne man jo bruge Ny Ellebjerg som endestation (for passagerer) og kører ind på den gamle Godsbanegård og vende togene. Men du får jo ikke meget af at køre materiel fra Østbanen ud på højhastighedsbanen når de kun kører 120 km/t som maks. Og køber du materiel til 200 km/t er det så ikke tosset at få det ud på Østbanens enkeltsporede strækning med krydsninger og mange stop??? Derfor er det i mine øjne logisk at køre til Roskilde og et hurtigt skift med gode køreplaner og fornuft i Køge. Men jeg kan godt mærke jeg ikke kan overbevise andre herinde om det smarte i det.

Nej du er ikke ene!
Der er mange jer som glemmer hbem der skal betale for detes fantasier og glemmer hvor ret få passagerer som reelt skal fra f.eks. til Københavns centrum.

Jernbane skal bruges til det som giver mening:
At flytte mange mennesker ad gangen og til en hastighed som klart overstiger alternativer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak