Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvorfor er Fredericia et jernbaneknudepunkt? (Generelt)

af Ove Nygaard, 11/7 2020, 13:44 (1356 dage siden) @ Steff

Tja Thomas!

Det kan vel ikke siges mere enkelt hvorfor Fredericia!

Og som sædvanlig (næsten), er det det historisk betingede, der afgjorde beliggenheden.

Så nu er der vel heller ikke flere der stiller ”?” hvorfor!

God weekend og tak for et uantasteligt historisk betinget godt svar!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tja, Steff, og så er Thomas ikke en gang indøvet i Fredericia, bortset fra at have været "føl" hos passagerregionchefen for Passagerregion Sydjylland/Fyn i "dørvriderperioden" - altså "før verden og DSB gik af lave" - og i den periode nåede han endda at være leder af "plan og teknik", som var en selvopfundet pendent til den enorme trafikregions tilsvarende afdeling. Men det var passageregionen, der sad for bordenden, indtil det blev ødelagt af......! Og han nåede som "følopgave" at udarbejde oplægget til etablering af standsningsstedet (SLJ: "Togstoppet") Vejle Sygehus, som blev ibrugtaget ved køreplansskiftet i maj 1993, og som stadigvæk lever i bedste velgående, uagtet at mange "kræfter" også arbejdede imod dets etablering. Standsningsstedet blev indviet af stationschef Helge Brogaard, Vejle, den 23. maj 1993 i overværelse af lokale honoratiores. Regionens ledelse var i samme periode (den 25. maj 1993) optaget af indvielse af omfartsbanen Snoghøj - Taulov, som også "lever i bedste velgående" den dag i dag.

Med venlig hilsen

Ove Nygaard
Alias Ove af Erritsø;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

OHJ 38 - Historien om et lokomotiv

OHJ 38 - Historien om et lokomotiv. Pris 210 kr.

Læs mere
Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak