BRT på Orø - og andet (7 billeder) (Generelt)

af Niels Munch @, torsdag 16. juli, 2020, 10:03 (27 dage siden)

God formiddag i forum,

I sin tid foretog vi en virtuel rundrejse med nordsjællandske færger: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=25521 .

I denne sommer er det "moderne" med indenlandske oplevelser, hvorfor et gensyn med f.eks. kabelfærgen fra Hammer Bakke til Orø kunne være en idé:

[image]Kabelfærgen "Karen Orø" ved Hammer Bakke i Hornsherred, 02.07.2020 (nm).

I Gamløse Havn på Orø ligger assistancefærgen, som har sine egne føringskabler:

[image]"Østre Færge" i Gamløse Havn, 02.07.2020 (nm).

Og nu kommer det: Orø har fået et "gummitog", næppe BRT, snarere BST (S = slow, og så er toget bygget i Italien :-| ):

[image]Fra "Orø Togets køreplan 2019".

Siden sidst er der kommet ny færge på overfarten til Holbæk Havn:

[image]M/F ORØ anduver havnen i Brønde på Orø, 02.07.2020 (nm).

Er man i bil, ligger Fårevejle inden for rækkevidde. Øen i Lammefjorden "Mellemø" blev ved anlægget af Odsherreds Jernbane delvist bortgravet og anvendt som fyld i den efterhånden tørlagte Lammefjord:

[image]Anlæg af Odsherreds Jernbane ved Fårevejle Station. En del af Mellemøen blev gravet væk for at give plads til stationen.
Fotograf: Søren Bay, ca. 1898. Odsherreds Billedarkiv (B3198).

Nu kommer så et par "rigtige togbilleder" for at legitimere denne tråd:

[image]Lokaltogs LINT '28 på Fårevejle Station, 02.07.2020 (nm).

Skråningen t.h. for stationen er resterne af Mellemø, som til gengæld fik sin jernbane.

[image]Uidentificeret LINT mellem lysmasterne i Svinninge, 02.07.2020 (nm).


Bedste sommerhilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen