Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

EB ankomst (Generelt)

af Peter Christensen, 16/9 2020, 09:49 (1312 dage siden) @ Niels Munch

Hele humlen må ligge i implementeringsdato - 16/6 2020.
I min optik må det være således at kontrakter på nyt materiel, som skal bruges i grænseoverskridende trafik og hvor kontrakten er indgået før 16/6, godkendes efter "gamle" regler som var i kraft på det tidspunkt hvor materiellet bestilles.
Andeledes må det være med materiel, som bestilles efter 16/6 2020 og som skal bruges grænseoverskridende. Der må vi gå efter de nye regler.

I jernbanedrift har jeg aldrig hørt om konstruktionsstadie.
Det er ganske brugt i søfarten, hvor datoen for køllægning bestemmer hvilke regler skibet skal leve op til.
Visse vil påstå at nogle skibstyper ikke har en decideret køl og det her helt rigtigt. I sådanne tilfælde regnes blot med en vis mændge stål (ofte 50-100 tons lidt efter skibets størrelse).
Noget tilsvarende har jeg endnu ikke hørt om i jernbaneverden.

I søfarten kan ofte ses et sjovt forhold. Når fordyrende regler kommer og alle mand ved de kommer - lad os sige fra 1/1 2016 - så ses ofte en masse kontrakter på ny-bygninger indgås i perioden op til datoen. Ofte vil væfterne have nok blokke liggende til at vise at kølen er lagt (regnet i tons stål). Så kan de skibe leveres efter "gamle" regler.....i visse tilfælde kan skibene forsætte deres liv uden yderligere. I andre tilfælde skal det dyre anlæg indbygges ved første dokning 5 år efter leveringen. I visse tilfælde vil det således blot være at skubbe en udgift, men er pengene små, så er det måske løsningen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak