Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Guldager st. - om tegninger, kassation og arkitekter (Generelt)

af UTJ, 18/9 2020, 08:52 (1288 dage siden) @ LHJ

Det havnede mellem to stole. Det var meningen at Rigsarkivet skulle tage imod - RA lavede en kassationsbestemmelse om at alle tegninger over 100 år skulle bevares, men det blev kun til de stationsspecifikke - hele type- og standardtegningskassen blev tømt og kørt væk inden vi fik museet i aktion til resterne. Argumentet var at det var scannet - men det ved jeg at der var store dele af originalmaterialet der ikke var, for man scannede de tegninger som var i brug og det var ofte dårlige og reviderede 1:100 kopier i brug. Museet havde og har nok at gøre med tegninger af det rullende materiel, noget jeg gerne ville hjælpe med få scannet yderligere dele af, men det virker ikke som museet er interesseret pt, trods henvendelser. Men det kan måske komme.

Rydningen af DSBs bygningstegningsarkiv er et godt eksempel på dårlig håndtering. Men det genfindes hos andre myndigheder, fremmeste eksempel er vel Københavns Kommune som destruerede store dele af Stadsarkitektens Arkiv inden det blev stoppet - og nu er der kun originaler tilbage for visse dele af København.

Der er reddet en hel del i Odense, men ikke standardtegningerne og en del af de scannede tegninger på jernbanearkivalier findes kun u den kopi jeg fik lavet i de gode arkivdage i Pilestræde, hvor jeg fik lov til at kigge i skabe, hylder og alle afkroge.

Det skal dog siges at Rigsarkivets fremmeste opgave er kassation, så man ikke drukner i forhistorie - desværre er papirarkivalier ikke "in" i disse tider, og scanningsressourcer er også meget begrænsede i Danmark.

--
ئۇلغىك


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak