Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

TEE 2.0 (Generelt)

af Scharfenberg, 22/9 2020, 11:39 (1311 dage siden) @ Jens Hansen
redigeret af Scharfenberg, 22/9 2020, 12:00

Det fremgår af det ret grundige oplæg, at der skulle være relevant materiel på markedet.

Og ja, det fremgår også at igennem Danmark køres der ikke så stærkt.

JH

Mellem København og Hamborg kan der fra 2030 køres 250 km/t mellem København og Ringsted og stort set 200 km/t resten af vejen til Hamborg. Det giver en rejsetid på 2:30, hvilket absolut er konkurrencedygtigt. Også selv om der ikke køres 250 km/t hele vejen.

Mellem Stockholm og Malmö vil man gerne satse på 300 km/t, og her kan Lasses flotte tog jo sagtens komme i spil. Dog er der vist noget af strækningen fra Stockholm, hvor det vist kun kan betale sig at bygge nyt til 250 km/t pga. den nogle steder lidt uvejsomme svenske geografi.

Uanset hvad skal der fra 2030 nok blive masser af spændende muligheder på jernbanen både nord og syd for Kbh. og Øresundsregionen. Bare det at man med dagtog kan komme fra Kbh. til Hamborg (porten til Europa) på 2:30, giver jo rigtig fine perspektiver. Og mon ikke at man kan komme fra Stockholm til Hamborg på maks. fem timer. Det er der også store perspektiver i.

DSB's Talgo-vognstammer er i øvrigt tiltænkt den danske tysklandstrafik, og der er allerede bestilt 16 Vectron til den opgave. Et af disse 16 Vectron'er skulle angiveligt blive Vectron nr. 1000. Ta' den, Bombardier! ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere
Indsend billederDSB MY1142

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak