Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Litra EB (Generelt)

af jacobchristensen, 26/9 2020, 18:24 (1307 dage siden) @ esni

Nu skal man tænke på at navnet Vectron er et kunstnavn sandsynligvis er skabt for dyre penge af et eller andet konsulentfirma med speciale i branding. Mit gæt er at det er sammensat af det latinske vector (flertal vistnok vectores, og det betyder noget i stil med “(en) bærer”) og electron som er igen er et kunstord afledt af det græske navn for rav - det har noget med statisk elektricitet og den slags at gøre. Så det er nok en eller anden græsk flertalsendelse, man skal finde frem, hvis det skal lyde fint.

Selv ville jeg bare tale om Vectroner og Vectronerne. Eller EB’ere.

Eller Gællefisk hvis jeg skulle finde på noget sjovt.

Konkurrenten TRAXX er et andet eksempel på et kunstord (man aner her Tracks bag skabelsen). TRAXXer eller TRAXXs ser nok lidt mærkeligt ud og lyder endnu særere.

Og ellers har vi jo på jernbaneområdet masser af eksempler på navne/brands der er skruet sammen på de mærkeligste måder - prøv selv at gå på jagt efter betydningerne bag LINT, FLIRT og KISS (som jo måtte omdøbes i Sverige...:-D ). Og det hele handler om at producenterne skal finde et unikt navn der kan indregistreres som varemærke (eller brand, på nutidsdansk)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailSvenska-lok
DSB MO1837

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak