Kære alle sammen

Håber at I kan hjælpe mig med lidt indsigt i den del af den aktuelle danske jernbane-situation, som omhandler gods på bane.

Jeg er politisk aktiv i Alternativet, hvor jeg er tovholder på en gruppe, som har fokus på transportområdet bredt set. Jeg er nysgerrig efter faglig viden på, hvad der her i dagen Danmark anno 2020 anses for at være begrænsninger og nødvendige forudsætninger, hvis mere gods skal flyttes fra vej/asfalt og over på bane/skinner? Og hvad anses som gevinster og udgifterne herved?

Jeg hører at der mangler et dobbelt-spor i det sønderjyske og kapacitetsbegrænsninger ved CPH Lufthavn udfordrer transit af gods igennem landet. At gods som oftest er henvist til nattid og derfor ikke harmonerer supergodt med "just in time"-princippet, som meget gods i dag leveres efter. Lavere hastighed (i forhold til en lastbil med 90-100 km/t) er måske også en udfordring, eller? Effektiv og tidsbesparende omlastningsmuligheder fra bil og skib til tog?

Med jeres viden, hvad er så mulighederne og begrænsningerne?

Vi kan starte med at få fakta på plads:
Lastbiler kan/må ikke køre mere end 80 km/t.
Den sønderjyske bane er to-sporet bortset fra de sidste ca. 12 km fra Tinglev til Padborg, men det er ikke en flaskehals af betydning.

Generelt:
Tog er bedst til tungt/voluminøst gods hvor tid ikke betyder så meget. Nu er du fra Køge, så du kender Junckers. De er nok ret ligeglade om det træ de købte i Sverige sidste år kommer i denne uge eller næste uge. Derfor bruger de tog. Netto, derimod, vil ikke vente en uge på deres tomater.

"Last mile" har altid været problemet for godt på tog. Man under alle omstændigheder omlaste fra bane til lastbil og da Danmark er så lille er hele landet de facto "last mile"

Den største udfordring for gods på bane er at der mangler elektrificering i Jylland. Godsoperatører vil ikke skifte lokomotiv bare fordi danskerne ikke kan nosse sig sammen til at gennemføre projektet. Det blev ellers vedtaget i 1979...