Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Udlicitering af jernbanen i Danmark (Generelt)

af mikedk2100, 6/10 2020, 22:03 (1295 dage siden) @ Vollensir

Hver operatør her sin egen direktion, bestyrelse m.m. Det koster jo også penge. Og det er næppe småpenge der er tale om.

Ved forsinkelser/aflysninger m.m. Hvem har skylden og hvem skal betale til hvem.

Er Danmark helt ærligt ikke for lille et land til alle de operatører på skinnerne, selv kunderne kan ikke finde ud af det.

Ved godt at EU og flere politiker syntes det er alletiders at udlicitere det hele, men de rejser jo heller ikke selv med toget....

Indtil starten af dette årtusinde havde vi hele 13 privatbaner i Danmark, ja endnu flere, hvis vi går endnu længere tilbage. Alle med hver deres direktion, bestyrelse mv. Mange af dem kørte også på statsbanernes strækninger.

Dengang gik det da meget godt for kunderne med at finde ud af det, og jeg kan nu også stadig godt finde ud af, om det er DSB, SJ, Arriva eller Lokaltog jeg kører med.

Faktisk ser jeg frem til december, hvor man så kan tage “Østbanen” fra Roskilde og direkte til Østsjælland, når nu Banedanmark er så afsindigt forsinkede med Kbh-Køge-Ringsted banen.

Og udlicitering eller ej, så får vi forhåbentlig konkurrence på skinnerne, når der om mange, mange år er el på hovedstrækningerne, så det bliver interessant for andre at konkurrere mod DSB. Det vil være godt for alle med konkurrence på komfort, service og kvalitet på jernbanen.

Så nej, jeg synes ikke Danmark er for lille til alle de operatører på skinnerne. Vi har vel færre end vi nogensinde har haft før, og det kan kun blive bedre.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak