Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Afskedsdag med HS 415 på Danmarks Jernbanemuseum (Generelt)

af FS1954, 7/10 2020, 18:44 (1290 dage siden) @ LHJ

Tivolisering - tja, i så fald er det jo ikke første gang for Hs 415, der tilbragte noget tid i 1997 i Kjøbenhavns Sommer-Tivoli i forbindelse med jernbanens 150-års jubilæum. Med jævne mellemrum blev maskinen fyret op og hjulene kørte rundt, præcis som det skete på de flotte 1:10-modeller af lokomotiver rundt om på banegårdene. Det kostede i min barndom 10 øre at se dem "køre". Disse modeller er, i parentes bemærket, nu alle samlet på Danmarks Jernbanemuseum - men de kører ikke længere.

[image]

Men måske var det en idé fremover at udstille Hs 415 sådan:

[image]

Det er fra den 6. oktober 2011, hvor Hs'eren var under renovering.
Men der kunne også komme et kunstværk ud af torsoen:

[image]

Jeg tror, at ikke engang Christo ville have kunnet gøre museet dette kunststykke efter.

Christo var en rumænsk kunstner, der mest var kendt for at pakke alting ind i kilometervis af plastfolie; den største kunst i det bestod i, efter min ringe og rindalistiske mening, at få andre til at opfatte det som kunst. Billedet er fra den 11. oktober 2012

Mon ikke vi alle kan blive enige om, at nedenstående er den bedste løsning for Hs 415 og Hs 363 fremover - nemlig samlet på museet:

[image]

Dette billede stammer fra den 21. oktober 2007, så det er længe siden.

Med venlig hilsen,

FS1954


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S

Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak