Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rød farve på DD vogne (Generelt)

af Scharfenberg, 14/10 2020, 09:27 (1262 dage siden) @ anho

Jeg kan også godt lide det nye røde design, og jeg synes, det sorte vinduesbånd fungerer fint. Måske især fordi det leder mine tanker hen på Frecciarossa og Railjet. Ifølge EU's lovgivning for bevægelseshæmmede (TSI-PRM) skal indgangsdørene være markeret, så også svagtseende kan finde dem. Det håndteres med en kontrastfarve ved dørene enten i form af et par lodrette striber (Øresundstog, ET-vognene) eller som helfarvning af indgangsdørene (IC3 - the one and only, det nye S-togdesign og Øresundstogenes FT-vogn). Ift. DSB-designet synes jeg faktisk, at den lysegrå farve løfter resten af de røde og sorte designelementer. Hvis det hele bare havde været rødt, havde det ikke haft den samme effekt. På samme måde er jeg også glad for, at der er elementer af grå på de nye Vectron'er. Det får dem til at fremstå mere skarpe fx ift. Railcolors bud på et helrødt DSB-Vectron.

Men som Anders også skriver, skal DD køre længe endnu hos DSB, så før eller siden skal de nok få en overhaling både inde og ude. Men det kan godt være, at vi de kommende år må leve med fortrinsvis at se det nye design på Vectron, Talgo og de nye eltogsæt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak