Egentlig har jeg undret mig lidt over de danske afstandsmærkers nuværende placering, specielt da der kom strækninger hvor F-signalet er placeret ved 1200 m mærket. Derved får lokomotivføreren overhovedet ingen forvarsel om at der kommer et F-signal (ud over at han/hun mange kilometer tidligere har fået at vide at der følger et F-signal (mærke 7.3.1 i SR)). Og det er vel i princippet F-signalet lokomotivføreren skal bruge til at reagere på, så han/hun evt. kan nå at standse ved hovedsignalet. Nu er der selvfølgelig ATC på de strækninger, så behovet er nok ikke så stort.

Meningen med afstandsmærkerne er at forvarsle hovedsignalernes placering, så lokomotivføreren kan indlede sin bremsning og standse toget sikkert foran disse.
Et F-signal er der ikke et behov for at standse foran. Placeringen på 400 eller 800/1200 meter (samt de senere års “skæve” opstillinger ind imellem disse) er strækningskendskab.
Med 1200 meter fra første afstandsmærke og togets hastighed afstemt efter bremseprocent og TIBs bremsetabeller, skal det være forsvarligt.

Det har ofte undret mig at afstandsmærkernes opbygning med antal plader er, jo flere plader jo tættere er toget på hovedsignalet, 1-2-3.
Sikkerhedsmæssigt havde det været smartere hvis det var omvendt, altså 3-2-1, hvis en plade falder af/forsvinder.

Mvh. Jens