Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nattog: ÖBB i samarbejde med DSB? (Generelt)

af Niels Bak, 16/10 2020, 12:31 (1287 dage siden) @ SGN

Det skal måske suppleres, at hvis man ellers gider læse artiklen inden man kører sin kæphest af stalden, så nævner den selskabet bag snälltoget som favorit til at køre nattogslinjen fra Stockholm til Hamborg - med støtte fra staten.
Støtten kommer selvfølgelig ind netop for at få et dagligt og helårligt tog, som for nuværende formentlig ikke vil kunne bære sig selv økonomisk, men som vil have mulighed for at opdyrke markeder/kundegrupper ud over rene turistrejser, som Snälltoget i dag ikke kan på grund af deres sporadiske køreplan.
Det er også muligt, at en eventuel tildeling af det støttede tog skal virke som en form for holdkæft bolsje i forhold til Snälltoget, der har brokket sig en del over udsigten til støttet konkurrence - selv om deres destination i Berlin er en anden, end de to planlagte linjer.
Hvor meget, der blot er ord, er svært at sige, men oplægget fra Trafikverket bruger da også en del energi på at understrege at de nye tog ikke må komme til at stå i vejen for kommende kommercielle initiativer. Og som sagt, så kunne det se ud som om at hele projektet hænger på, at ÖBB er villig til at køre den tyske del af strækningen uden støtte - hvordan man så end vil gøre den opdeling op.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak