Man har en løsning på vej, hvor man kun sikker at man standser før et farepunkt, mens man ved standsning ved perron får en risiko for at man glider forbi den.

Ja det er jo sådan det burde have været fra starten, det muliggøre i øvrigt også at togene kan fremføres af lokomotivføreren i langt højere grad.

Håndtering af glatte skinner i det omfang var ikke et kendt problem, så det var svært at taget højde for. De har måtte designe en løsning af det..

Husk at problemet er glatte skinner *OG* kørsel i AM.

Man kunne vælge at køre i SM

På resten af banen, er det den forreste person, der tager højde for glatte skinner. Mon ikke også vedkommende kan det, når der er CBTC ?

Problemet på CBTC er at standsningsmærket er togvejens endepunkt. Hvilket gør at "den forreste person" skal nedbremse i skyggen af nødbremsekurven. Hvis man også gerne vil holde køreplanen er det utroligt svært /nærmest umuligt at gennemfører uden ret ofte at ramle ind i en tvangsbremsning af systemet.

Ja, fordi man er påtvunget den meget lange/flade bremsekurve. I modsætning til alle andre steder på banen.

Det har nok været den nemmeste måde at lave systemet på og når toget køre selv er det jo egentligt også ligegyldigt, men i praksis har det gjort at man ikke bare kunne gå et skridt tilbage indtil man får løst de glatte skinner.

Lidt provokerende kan jeg spørge, hvor på banen (ud over CBTC) tager bremsekurven forbehold for glatte skinner ?

Hvis du lægger dig på den beregnede bremsekurve, andre steder, og det er glat, så kører du for langt.

SM uden “uha det er altid sindsygt glat”, svarer til kørslen alle andre steder.

Så ved at køre i skinnerne-er-måske glatte altid, afskærer man sig fra muligheden for at hente tid, når skinnerne er knastørre.