Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lyn+ fra 13. december (Generelt)

af Steff, 22/10 2020, 18:21 (1244 dage siden) @ andersj

Kære Anders

Hvor er jeg glad for at se DSB gennemføre et rigtigt lyntog igen. Det er et ønske ”vi” prøvede at få gennemført med GTA projektet i sin tid, en hurtig forbindelse med meget få stop og en ”bumler” til at samle op på de større mellemstationer. Derudover selvfølgelig de normale pendlertog i myldertiderne.

Desværre blev det torpederet af folketingsmedlemmer og mindre pandlergrupper (så flyt da til en større by!) der pludselig opdagede, at deres lille og ubetydelige station – lyntogsmæssigt – ikke fik denne lyntogsforbindelse (i sin tid også EC-forbindelse og dermed nævnt på et internationalt togkort) med et stop for at samle alle de 0 til 1 daglige personer op, der muligvis kunne benytte toget. Om rejsen bliver på 3 timer og 5 minutter eller 3 timer og 15 minutter er fuldstændigt ligemeget!

Jeg går ud fra at dette tog er et ønske fra DSB side om at tage kampen op igen med landevejstrafikken, flytrafikken (bl.a. vandflyveren fra København og til Århus) og IGEN gøre det attraktivt for forretningsrejsende (ikke ferie rejsende, klubber og andet) og længererejsende pendlere igen at tage toget. Netop at toget IKKE stopper ved alle stationer mindre end Odense gør det attraktivt at rejse, arbejde og slappe af og NYDE turen i RO!!

Og så skal togpersonalet kunne sige fra og afvise alle ”problemerne” allerede ved indgangen og hvis ikke rejsehjemmel, et ekstraordinært stop ved et ”trinbrædt” og de pgl. af. Ligeledes skal lyntoget IKKE bruges som evt. opsamling ved forsinkelser. Det skal holde på de nævnte stationer og dermed basta. Det er DET de rejsende betaler for!!

Se, nu går slåskampen ud på at fortælle de folkevalgte og lokale pendlergrupper at det er et LYNTOG og at stop forsinker, gør rejsen mindre attraktivt, skaber uro o.s.v. Hvis ikke de kan forstå det, må de lære det udenad!

Men der er selvfølgelig mange der kun ser problemer og vil diskutere, luk dem og hold fast på ideen. DET giver respekt, rejsende, bedre økonomi og grønnere kørsel. Alt for mange gode projekter og ideer er talt ihjel af de sædvanlige bedrevidende eksperter (herunder de folkevalgte og trafikeksperter).

Hold fast, tillykke, det er ski.. godt!! Jeg vil ihvert tilfælde bruge dette system hvis muligt.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederBillige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak