Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

IC3, signalprogrammet og København-Ringsted (Jernbanen i dag)

af Niels Bak, 23/10 2020, 01:45 (1275 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

På længere sigt ligger elektrificeringen også og lurer. Den kommer, som det ligger nu, ikke længere end til Ålborg, og så er det under alle omstændigheder slut med gennemkørende tog. Og dermed er der ikke rigtig nogen, som for alvor gider slås for gennemkørende forbindeler, som alligevel forsvinder af sig selv igen inden for en overskuelig årrække...

En anden spændende debat, der inkluderer tre ubekendte: a) Banedanmark har - som jeg forstår det - indgået kontrakt om elektrificering helt til Frederikshavn. Den kan man selvfølge vriste sig ud af ved at smide nogle penge på bordet. b) Padborg-Hirtshals er en TEN-T-strækning og - som jeg forstår det - er vi forpligtet til at elektricifere den inden 2030. c) Batteritog giver mulighed for direkte tog København-Frederikshavn med el København-Lindholm og batteri Lindholm-Frederikshavn.

M.v.h.

Thomas

Så er du klogere end mig, og tak for opdateringen. Og du har ret i forhold til TEN-T og det giver i øvrigt helt mening.

Mht batteritog, så tror jeg dog det i første omgang mest er aktuelt for diverse regionaltogstyper (og ville altså give helt mening for NT for deres næste generation tog). Jeg er på lidt løs vidensgrund her, men batterier både vejer og tager plads, og det bliver ikke mindre, hvis de skal have høj ydeevne i forhold til topfart og acceleration. Så vidt jeg ved er ingen højhastighedstog i dag udstyret med batterier, men hvor langt ned i hastighed, de går, ved jeg ikke. Men briterne tænker så vidt jeg ved i intercitytog med batterier, og udviklingen går jo også ret stærkt på det her område.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak