Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lyn+ fra 13. december (Generelt)

af Scharfenberg, 23/10 2020, 16:32 (1242 dage siden) @ Kaj Aage Holdt

Og så har de ovenikøbet fået eltog til Esbjerg - inden Fremtidens Tog. I øvrigt er IR4 et mere støjsvagt tog end Øresundstogene. Sætter de slet ikke pris på eltog i Esbjerg og omegn? Hvis de er flere til/fra Esbjerg, der fremover tager toget, kan de sammen med Kolding måske få superlyntog, når Fremtidens Tog kommer, og der er ny bane på Vestfyn i 2029. Så nærmer vi os Esbjerg-København på to timer. Men der skal altså først og fremmest være et passagergrundlag.


Jeg håber jeg læser det forkert og at det var ironisk ment. ;-)

Hvis det ikke var det, så kan jeg slet ikke følge dig.

At man bare har at være glade for at man har fået el-regionaltog som InterCity-tog er i den grad udtryk for at 'Kjøwenhavnerriet' har nået nye højder..
Det handler ikke om at man ønsker at få Superlyntog eller Lyn+ til Esbjerg. Det handler bare om at man vil have et IC-produkt i det Syd- og Sønderjyske der tilsvarer det øvrige IC-net. Ja der er køreledninger til Esbjerg og Sønderborg, men hvorfor skal man have regionaltogsmateriel til de strækninger når der køres som IC til Esbjerg og "lyntog" til Sønderborg. Jeg vælger toget fra af samme grund når jeg kan da jeg ikke synes 2-3 timer i en ER er det værd. På strækningen Slagelse-København kan jeg leve med litra ER som regionaltogsmateriel, men København-Esbjerg eller København-Sønderborg synes jeg ikke litra ER egner sig i den nuværende udformning. Jeg er med på det er det materiel der er til de strækninger, men at man ikke har opdateret indretningen og komforten til lange ture forstår jeg til gengæld ikke.

Vi er bare ikke enige, og det skal der jo være plads til. Siddekomforten i IC3 og IC4 er bedre end i IR4 - det er vi vist enige om - men IC3 og IC4 er brummende dieselhakkere, og IR4 er et støjsvagt eltog. Når jeg rejser fx mellem Fredericia/Odense og København glæder jeg mig over siddekomforten, hvis jeg rejser med IC3 og IC4. Til gengæld synes jeg, at den støjsvage kørsel med IR4 alt rigeligt opvejer den lidt ringere siddekomfort.

Men som Anders er inde på, skal vi indstille os på IR4-komfort i Fremtidens Eltogsæt. Om folk så fravælger toget alene af den grund, eller om de generelt kortere rejsetider opvejer det, må fremtiden vise.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak