Vil EB lokomotiver starte i passagerdrift fra 26. oktober? (Generelt)

af Peter Christensen, tirsdag 27. oktober, 2020, 09:48 (35 dage siden) @ P.Jensen

Idag 1 time 9 min fra Slagelse til København H. (7 min den anden vej..).
Vil man kunne komme ned på tæt ved 1 time rent?

Måske. Men tør DSB/BDK det?

Næstved til København H idag 52 minutter. Med ER 180 km/time - 45 min? Jeg synes jeg har set et sted at 37 minutter er muligt?? Men de er nok med over 200 km/t.

En ting er maks. hastighed, noget andet er acceleration. Hvis du ikke kan opnå topfarten mellem 2 stationer, så kan det ligesom være lidt ligemeget....Der findes ganske fine programmer til beregning af kørtider. Som med alt andet IT, hvis gælder reglen "garbage in, garbage out". Altså: hvis du bruger forkerte værdier for vindmodtand, rullemodstand mm., så bliver dine beregninger forkerte.....og ja, DSB og BDK har lavet (og laver) rigtig meget "fup" her.
Omvendt, der skal være en art buffer i planerne ellers ender du bare med en bunke forsinkelser.
Men det findes der standarter for.

Supplerende vogne skal vel kunne køre 200 km/timen. Mon ikke man vil bruge Talgo ind mod København om morgenen??

Så jeg husker det køb, så handlede det om tog til/fra Tyskland. Ikke just regionaltogspræget....så hvad du måske henter i tid på strækningen, det tabes i passagerudveksling. Så er du jo ligevidt.....tilgengæld vil krav om høj hastighed betyde at lokomotivet (eller i tilfælde med Talgo'erne: lokomotiverne) have behov for en masse effekt da der skal køres med høj effekt længere end ellers (hvis du havde valgt en lidt lavere hastighed). Hvis du ønsker høj hastighed og høj acceleration, så får elselskabet en fest med at sælge strøm og den er - spast nok - ikke gratis.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Danske privatbaner

Læs historien om:
Haderslev Amts Jernbaner
Gørlev Sukkerfabrik
Gørlev Sukkerfabrik
I 1911 stiftede en kreds af sjællandske landmænd Sukkerfabrikken Vestsjælland A/S. Her er historien om Gørlev Sukkerfabrik og det tilhørende omfattende banenet på over 87 kilometer smalspor, der blev befaret af 7 damplokomotiver og 7 diesellokomotiver.
 Læs artiklen 
Togbelysning
Togbelysning
Denne artikel stammer fra bogen ´De danske statsbaner 1847 - 1947´ udgivet af DSB, og gennemgår udviklingen indenfor togbelysningen i de første 100 år af dansk jernbanedrift lige fra stearinlys til 24 volts elektriske pærer.


 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen