Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mit indlæg vedrørende tog eller bil (Generelt)

af Scharfenberg, 2/11 2020, 10:17 (1270 dage siden) @ kka-dk

El. bilerne har et eller flere problemer, de har en relativ kort levetid bl.a. batteriernes korte levetid og den meget høje pris. Nye batterier til en el. bil koster imellem 50.000 og 100.000 kr. og levetiden er ikke over 8 til 10 år. Batteriernes effektivitet, hastighed og længde reduceres med alderen og produktionen af batterier til bilerne er meget forurenende.


Lidt O.T, men din viden om elbiler og batteriteknologi lader til at være noget forældet, og de fleste af dine påstande ikke (længere) korrekte. Skulle du få lyst til lidt opdateret og dokumenteret viden kan du finde det her, specifikt om dine påstande i spørgsmål nr. 9, 10 og 12.

Og hvordan bliver batteriernes hastighed reduceret med alderen? ;-) :-D

Mvh. Klaus K.

Elbiler løser ikke trængselsproblematikken. Det har du ret i. Men de bidrager til at reducere miljøpåvirkningen, og hvis de for det meste lades op om natten, hvor der er meget vindmøllestrøm i elnettet som ellers ville gå til spilde, bidrager de også væsentligt til at reducere klimapåvirkningen fra transportsektoren. Dette burde dit indlæg afspejle. Batteriteknologien går lynhurtigt i disse år. Det er en skrøne, at et batteri i en elbil kun holder i 8-10 år. Faktisk er de lavet til at holde i hele bilens levetid som i Danmark er ca. 16 år. Bilproducenterne garanterer, at virkningsgraden er typisk 70 % efter 8-10 år. Fx med Nissan LEAF, der kom på det globale marked i 2011, har det vist sig, at batteriets virkningsgrad i 8 år gamle biler reduceres over årene men udjævnes på ca. 80 %. Der vil ikke være tale om, at hele batteriet skal udskiftes men at man blot skal skifte noget af batteriet. Dvs. måske 15.000-20.000 kr. Lidt a la hvis man skal skifte gearkasse i en fossilbil, der er røget ud over garantiperioden.

Desuden sker der også meget med batteriproduktionen. Man er i gang med at udvikle batterier med længere rækkevidde og uden afhængighed af udvinding af råstoffer fra fjerne verdenshjørner. Selv med dagens batteriteknologi viser livscyklusstudier, at elbiler samlet set påvirker miljøet mindre end fossilbiler allerede efter 40.000 km.

Og tilbage til det med trængsel har du helt ret i, at kollektiv trafik og sammenhæng med byudvikling er en væsentlig del af løsningen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak