Ole Edvard Mogensen har reageret på min opfordring, og jeg har fået tilladelse til at gengive hans svar til mig:

Tarm station havde et mekanisk sikringsanlæg placeret i signalhuset mellem stationsbygningen og pakhuset. Det var af fabrikat Bruchsal, ældre type. Denne type fandtes på flere af landstationerne på Jyske Vestbane. Signaler og sporskifter blev betjent ved hjælp af trådtræk. Anlægget i Tarm havde elektrisk drev på indgangssporskiftet til de to togvejsspor i nordenden. Sporskiftet havde både elektrisk aflåsning ifm. det elektriske drev, men også sædvanlig kontrolaflåsning med trådtræk i både plus og minus, (trestillingslås). I centralapparatet var der dobbelthåndtag til kontrolaflåsning, på Bruchsals ældre type karakteristisk ved de store tandhjul. Via en saksemekanisme trak trådtrækket den ene vej for aflåsning i plus og den anden vej for aflåsning i minus

Når der var kontrolaflåsning med trådtræk, var man sikret, hvis der skulle komme et strømsvigt. Det elektriske sporskiftedrev kunne om nødvendigt betjenes med håndsving.

Begge sporskifter havde elektrisk sikring mod utidig omstilling, (smuto) betjent ved fodpedal.

Desuden havde det fremskudte signal fra nord, som var et armsignal, elektrisk betjening. Og indkørselssignalet fra nord havde signalarmskobling og dermed automatisk stopfald.

Men det var også langt. Fra signalhuset og ud til det fremskudte signal fra nord var der 1158 meter. Fra signalhuset og ud til indgangssporskiftet fra nord var der 543 meter.

Sikringsanlægget var etableret i 1925 og den elektriske udrustning kom fra L. M. Ericsson

Stationen kunne stilles til ubetjent station. Omstillingen omfattede også den elektriske del i nordenden. Ved ubetjent station blev I-signalet fra nord stående på ”Kør igennem.”

Vi siger tak til Ole Edvard Mogensen.