Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ringbanen i 2001 (Generelt)

af Thomas de Laine ⌂, København, 5/12 2020, 22:15 (1227 dage siden) @ Toftegaard

Var det der, at S-togs-strækningen Vanløse-Frederiksberg blev lukket for senere at genopstå som Metro-linje?

Vanløse-Solbjerg lukkede ved nytår 1999/2000 (Solbjerg-Frederiksberg allerede i 1998), sådan at linje F/M kun kørte Hellerup-Vanløse. Men fra 23. april 2001 og til februar 2002 var banen syd for Bispebjerg lukket i 9 måneder, hvor skinner og køreledningsanlæg mv. blev udskiftet, og broen over Nørrebrogade ved Nørrebro st. blev betonrenoveret. Da Ringbanen genåbnede i februar 2002, fik togene sydlig endestation på den midlertidige C.F. Richs Vej station på nordsiden af viadukten for denne vej, lige nord for den senere Flintholm st., og med fortsat togbusforbindelse til Vanløse st. Fra januar 2004 forlængedes linje F/M til den nye Flintholm st.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak