Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mærsk dropper Københavns havn til fordel for Kalundborg (Jernbanen i dag)

af Niels Bak, 23/12 2020, 13:36 (1213 dage siden) @ Peter Christensen

Ser jeg på det søfartsøjne, så ligger Kalundborg bedre end København. Det tager kortere tid at sejle fra Århus til Kalundborg sammenlignet med Århus-København - der er bare en kortere distance at sejle. Dermed kan en anden og mere optimal rotation af feeder-båden planlægges. Alt i containerfarten kører på ugebasis - det gjorde det tidligere og jeg forventer ikke et større skift. Afgangen kan så være 1 gang i ugen eller hver anden uge etc. En rundtur for en feeder-båd helst ramme noget, som tager "noget som er deleligt med 7".
Som jeg husker det, så er højeste dybgang i København ca. 10 meter og i Kalundborg henad 15 meter. Jo større dybgang, jo større skibe kan anløbe i lastet tilstand. Desuden er det stort set umuligt at sejle sydpå fra København pga. det lavvandede område ud for Amager (noget med 6-7 meter dybgang eller så); det sætter altså nogle grænser for tonnagen, som kan bruges.
Altså, anløber du København, så er der risiko for at du skal ind nordfra og sejle ud samme vej. Lidt upraktisk om du skal videre ind i Østersøen. Bevares, man kunne da finde et mindre skib, men så passer kapaciteten muligvis ikke.
Så der er mange afvejninger i dette spil....

Du er lidt bagud i forhold til Københavns Havn. Containerterminalen bliver inden for nogle får år flyttet til spidsen af nordhavnsopfyldningen, hvor vanddybden også bliver større og besejlingsforholdene lettere. Men det er under alle omstændigheder en mindre regional terminal for mindre feederskibe APM skal bruge, så det er næppe forskellen. Rederiet skal ikke en gang fylde hele den ret begrænsede nye containerterminal i Kalundborg. Og skibene skal alligevel omkring Helsingborg, så ift. sørute gør det heller ikke den store forskel.
I stedet kunne man jo kigge på rederiets egen begrundelse: Nemlig de trafikale forhold i København, som gør at det faktisk er hurtigere at nå en virksomhed i Glostrup fra Kalundborg end det er fra Østerbro.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak