Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gods forslag (Generelt)

af andersj, Aalborg, 4/1 2021, 13:58 (1206 dage siden) @ Frank Poulsen

Der arbejdes allerede med en kombiterminal ved Køge Nord. I en markedsanalyse fra 2017 vurderede de adspurgte logistik- og transportvirksomheder at der var grundlag for 18 tog om ugen i hver retning + evt. tog til virksomheder der ikke var blevet spurgt. Det er efter en åbning af Femern forbindelsen.
Der er flere analyser og undersøgelser af denne terminal, der kan findes på Google.

Her et uddrag:

Adgangen til Køge Havn nævnes af flere af de interviewede logistik- og transportvirksomheder som en fordel. Det nævnes bl.a. specifikt at gods til Baltikum kan blive lastet på skib fra Køge Havn.

Det nævnes endvidere, at en kombiterminal ved Køge giver mulighed for effektive bloktogsløsninger til og fra Hamburg Havn, hvilket vil bringe oversøiske containere tæt på de store distributionslagre syd for København og ringvejssystemet, hvorved der kan spares lange og miljøbelastende for- og eftertransporter fra f.eks. Kalundborg eller København.

Flere logistik- og transportvirksomheder peger på, at kombiterminalen i Høje Taastrup kun er egnet som en national kombiterminal, da den ikke ligger på den fremtidige internationale korridor mellem København og Ringsted over Køge, der vil opstå, når Femern Bælt-forbindelsen er anlagt. Dog finder andre respondenter, at en kombiterminal i Køge vil reducere Høje Taastrups andel af gods.

Følgende virksomheder blev spurgt:

  • CMP (Copenhagen-Malmoe Port)
  • Hupac (schweizisk kombioperatørvirksomhed)
  • DSV Road (dansk transport- og logistikvirksomhed)
  • DFDS Norfolkline (dansk transport og speditionsvirksomhed/rederi)
  • Køge Havn/Skandinavisk Transport Center (STC) (dansk havne- og transportcenter)
  • TX Logistic (tysk transportvirksomhed)
  • Scan Global Logistics (dansk logistikvirksomhed)
  • Danske Fragtmænd (dansk vognmands- og distributionsvirksomhed)
  • Frode Laursen (dansk vognmands- og distibutionsvirksomhed)
  • DB Schenker Rail Scandinavia (tysk-svensk godsbaneoperatørvirksomhed og terminaloperatør)
  • JN Spedition (dansk speditionsvirksomhed)

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak