Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gods forslag (Generelt)

af QN903Qnr0779, 4/1 2021, 16:03 (1201 dage siden) @ gaest

Esbjerg

Det træ som af og til er blevet omlastet fra bane til lastbiler på terminalen i Esbjerg, er blevet transporteret videre de ca. 25 km til virksomheden Dansk Træemballage som ligger i den nordlige udkant af Ribe, lige ved jernbanen over en ca. 500 m lang strækning - se den røde streg på billedet. Enhver træindustri i Sverige og mange andre lande ville, med den placering, have et eget sidespor.

Er der nogen i dette kloge forum som kan sige noget om følgende:

1) Er der drifttekniske eller andre regler som hindrer at træet kan losses fra et tog som standses på banen i det tidsrum om natten hvor Arriva ikke har trafik?

2) Hvad ville det ca. koste at etablere et ca. 500 m langt sidespor, 2a) uden h.h.v. 2b) med omløbsmulighed?

3) Hvis et evt. sidespor ikke har omløbsmulighed, kan håndteringen af toget incl. rangering så klares af lokoføreren alene, eller skal der findes en medhjælp til rangeringen? I må her gerne forholde jer til situationen at lokomotivet har h.h.v. ikke har radiostyring, og til at toget efter udrangering på banen fortsætter til Ribe (d.v.s. fremad i lokomotivets retning) h.h.v. Gredstedbro (bakkende) for omløb.

MVH og godt nytår til alle.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak