Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gods forslag (Generelt)

af gaest, 5/1 2021, 08:11 (1199 dage siden) @ My1202

Man kommer ikke udenom en eller anden form for tvang hvis samfundet skal gøre noget ved trængselproblemerne og miljøet.
Om det så er højere vejafgifter eller forbud mod lastbilkørsel morgen og eftermiddag eller noget helt tredie. Ingen gode ideer.

Der kommer intet ud af at prøve at tvinge kunder over i et transportsystem der reelt er langt fra hvad det skulle være, og slet ikke kan levere varen, eller præstere den driftsstabilitet der for mange er absolut nødvendig. Man skal passe på ikke at gøre sig selv til grin ved at tvinge nogen over i et system der bruger 50 år gammel dieselteknologi i miljøets hellige navn.

Mange jernbanevenner vil sikkert argumentere med at vi "lige om lidt" har både køreledninger og ERTMS. Jeg ser bare at de private godsoperatører i Danmark har meget lidt lyst til at investere i andet end lige transittrafikken. Det ser anderledes ud i vore nabolande, så det er ikke bare grådig kapitalisme, men snarere det der i en stor dansk transportkoncern blev betegnet som "rettidig omhu".

I min krystalkugle vil ERTMS tage livet af den sidste godstrafik til/fra destinationer i Danmark, der bliver kun transitkørslen tilbage. Jernbanen kunne nok tiltrække kunder uden tvang hvis den kunne levere varen pålideligt. Men den politiske interesse går kun på virksomheden DSB's ve og vel.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak