Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hastighed Hamborg-Lübeck (Jernbanen i dag)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 9/1 2021, 22:58 (1202 dage siden) @ My1202

Fantasien fejler ikke noget.

Men det er vist yderst få rejsende som bekymrer sig om hvorvidt tog fra Københavns til Hamburg kan gøre turen 10-15 min. hurtigere.

Derimod er der rigtig mange daglige rejsende som ville værdsætte at deres pendlertog kunne spare 5-10 min.

Så fokus på de mange og ikke de få for hvem 10-15 minutter er rimelig ligegyldige.

.
Jeg har lige fået oplyst at nogen (staten?) for nogle år siden i dyre domme har betalt en dansk-tysk ekspertgruppe for at opstille senarier for hvordan man kan nå 2½, 2 og 1 time og 35 minutter Købehavn-Hamborg. Mig bekendt medvirkende til at opgraderingen af Ringsted - Rødby til 200 og ikke 160 km/t.

Nu kan man ikke direkte sammenligne besparelse for pendlere og fjernrejsende. For fjernrejsende er der tale om at konkurrere med fly, med deraf følgende massiv nedgang i CO2.

Med 2 timer kombineret med Stockholm-Ny Ellebjerg på 3 timer kan Stockholm-Hamborg nås på 5 timer, og dermed trække noget af flytrafikken væk her også. Se iøvrigt TEE 2.0 som er diskuteret andetsteds her på sitet.

https://ing.dk/artikel/femern-tunnel-vil-seksdoble-togtrafik-til-hamborg-168710

Men ellers er jeg da alt andet lige enig i at det er antallet af minutter x antal rejsende (+ antal nye rejsende som tiltrækkes pr minuts kortere rejsetid) der bør være udgangspunktet for opgraderinger.

Med den nuværende regering og 70% målet vil det nok fremover blive CO2 fortrængning pr investeret krone som tæller. Hvilket jo også er et fornuftigt mål.

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak