Trist at skulle tage afsked, men vejret var flot og lyd og duft autentisk:

HS 415 17.10.2020 Jernbanemuseet Odense

Med venlig hilsen
Jan-Eddie

God aften Jan-Eddie (og andre)!

Måske var det Corona’ens skyld, måske var der andre årsager, men i al fald vakte jernbanemuseets glimrende event i anledning af hensættelsen af Hs 415 tilsyneladende kun ringe interesse. Det var synd og skam. Nuvel, der findes et par film på Youtube, bl.a. en, som museet tilsyneladende selv har uploadet, men her i dette forum, er dit indlæg det eneste med et billede fra arrangementet.

Det tillader jeg mig nu – med en hel del forsinkelse – at ændre en smule på ved at bringe et par billeder, som ikke jeg, men min datter Rikke, tog den 17. oktober 2020 …

Historien bag billederne er, at jeg ugen forinden havde set Tommys opslag fra museet, og straks havde varskoet vores datter og svigersøn i Odense. Vores barnebarn, Viola, havde været til ”Thomas Tog Dag” på museet i 2019, og hun berettede efterfølgende begejstret om ”Thomas”, ”Hansine” (Hs 415) og om ”Grønne” (Køf), der ”var sur”. Hun var dog ikke tilfreds med, at man ved arrangementet havde fortalt børnene, at damplokomotiverne spiser lakridser. ”Altså Morfar, det er jo kul!”, lød det lettere irriteret fra den (miljøskadede ) 2½-årige …

Viola, der nu var 3½ år, ville gerne gense Hansine, så hun drog med sin mor på ”tøsetur” til Odense banegård. Rikke beskrev det efterfølgende således i en sms:
”Tak for tippet. Vi havde en skøn tur, bare de store tøser. Vi sad på broen og spiste medbragt mad og så Thomas’ kusine køre frem og tilbage, og Viola imponerede forbipasserende med ord som remise og rangere – og rettede folk, der sagde, at toget røg”.
”Det er jo vanddamp, Morfar”, lød det efterfølgende fra barnet selv (nå ja, faderen er jo også fysiklærer ).

Ud over at vise et par billeder mere fra arrangementet, er mit ærinde med dette indlæg at gå imod den kritik og tendens fra de mere frelste i kredsen af jernbaneinteresserede, rettet mod museets børnearrangementer, herunder særligt ”Thomas Tog”, for at være useriøse og pjat. For hvis vi gerne vil have de kommende generationer til – som os – at kunne begejstres ved noget så (mere og mere) fortidigt som eksempelvis et damplokomotiv, så er det altså nødvendigt at fange dem, mens de er små. Og det er indtil videre lykkedes til overmåde med ”Thomas” – også selv om vi ”bedrevidende” da kan krumme tæer over nogle af de indtalte filmtekster …

Viola og masser af andre børn glæder sig i al fald, til verden atter bliver ”normal”, og Danmarks Jernbanemuseum så atter åbner dørene for arrangementer, rettet mod de mindreårige – også selvom Thomas’ kusine fremover bare må holde stille og kigge på de andre …

Mh
LH