Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elasticitet - 300 km/t kontra 250 km/t (Generelt)

af Frank Poulsen, 14/1 2021, 20:13 (1191 dage siden) @ Poul Brandt

Hmmm.
Kan vi være enige om at det må være lige godt om 10 mennesker sparer 1 minut, eller 1 menneske sparer 10 minutter?
Samfundet som sådant har fået 10 minutter mere til rådighed (til fritid eller arbejder eller hvad man nu har lyst til).


Nej det kan vi ikke nødvendigvis være enige om. 1 menneske der sparer 10 min gør måske 1 menneske glad, men jeg vil hellere se 10 mennesker småglade frem for 1 menneske superglad...

Derudover kan den samlede værdi af de små projekter jo godt være større end de 10% afkast, som det ene projekt gav, selvom de hver for sig er mindre, ville alle 10 til sammen måske give mere, selvom de måske intet har med hinanden at gøre (kan være omfartsvej i thisted, Nakskov osv som intet har med hinanden at gøre eksempelvis), men samlet set vil det måske stadig give mere i de samfundsøkonomiske beregninger, men de vil jo aldrig blive sat sammen samlet set, fordi de intet har med hinanden at gøre. Derfor mener jeg stadig at nogle gange kan 10 små projekter som hver for sig giver mindre samfundsøkonomisk afkast være bedre end et stort.

Udover det jeg startede med at man kan mene at man hellere vil gøre flere lidt gladere end få meget gladere...


.
OK.
Så hellere bruge 5 mia. kr. på en ny metro for det gør 1 mio. mennesker mere glade, end bruge 5 mia. kr. på at reducere rejsetiden med 25% for 250.000 sjællandske pendlere.

Det siger jeg ikke nødvendigvis. Jeg siger bare at man ikke kun skal se på det samfundsøkonomiske afkast alene i det ene projekt. Jeg mener der kan være andre ting der spiller ind som bør gå med i overvejelserne.

Derudover er der næppe ET projekt til 5 mia der forbedrer rejsetiden for de sjællandske pendlere. Det er sikkert en masse selvstændige projekter, som netop er min pointe at det kan være en fordel med mange forskellige kombinationer frem for et stort. Og en ny metro kan jo i øvrigt også være med til at forbedre forholdene for sjællandske pendlere! Man skal nemlig igen huske at folk ikke skal fra Næstved til Hovedbanegården eller Østerport. Men måske til Hvidovre hospital eller industriområderne eller hvad ved jeg. Og jo bedre skiftemuligheder i hovedstadsområdet, til letbaner, metro, s-tog osv. Jo bedrer optimerer det jo også forholdene for de sjællandske pendlere, og gerne så de undgår at skulle helt ind til hovedbanen for at skifte og komme ud igen.

Bemærk jeg taler ikke direkte for eller imod enkelt projekter. Jeg siger bare at jeg mener man ikke altid kun skal se på det samfundsøkonomiske afkast alene pr. projekt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak