Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Snälltåget i Danmark (Generelt)

af Niels Bak, 16/1 2021, 22:54 (1189 dage siden) @ jacobchristensen

I dag er det jo også solskin udenfor:-)

Mere alvorligt er spørgsmålet, hvor gammelt materiel det økonomisk og teknisk kan betale sig at modernisere. Open Access (etc) synes at give et marked, jf. at Flixtrain bestilte et større antal renoverede Bm vogne (i discountudførelse), hvilket diskuteredes her https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=156066 (Her nævnes det også at asbest var et problem med B-vognene)

Så har SJ gang i et projekt hvor X2’erne skal renoveres, så de kan køre som selskabets flagskib 15 år endnu. De tog er jo jævnaldrende med IC3’erne (klogere folk end jeg har påpeget at der er noget med letmetalvognkasserne, som gør at IC3 er på vej mod det sidste sporskifte. Det samme er vist nok også problemet med ICE1 og 2)

Jeg er på ingen måde ekspert, men som jeg har forstået det, så afhænger det meget af omstændighederne, hvad der kan betale sig. Rent teknisk er det for de fleste vogntyper blot et spørgsmål om, hvor mange penge, man vil investere i en ombygning, da det sjældent er den grundlæggende konstruktion, det er galt med. En meget gennemgribende genopbygning kan dog hurtigt vise sig at være lige så dyr pr leveår som at købe nyt.
Men det skal man til gengæld rejse penge til, og det kan være lettere at rejse et mindre antal millioner til en begrænset levetidsforlængelse end et stort antal millioner til at købe nyt, selv om det i længden egentlig er den bedste investering.
Så er der spørgsmålet om marked og målgruppe. Flixtrains koncept er billigt og de kan sagtens leve med en discountrenovering, som måske mangler noget på komforten. Og dermed bliver brugt mere attraktivt.
Endelig er der intensivitet i udnyttelsen. Snälltoget er i sæsondrift og det giver flere muligheder for grundigt vedligehold og renoveringer undervejs uden det koster på anvendelsen. Færre kørte kilometer pr år og hovedsagligt i rimeligt sommervejr giver også længere levetid i det hele taget.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak