Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fremtidens tog (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 18/1 2021, 11:15 (1191 dage siden) @ andersj

Kun DSB gør. Der kan også være mere end fire bud og det kan også være at der er nogle der har valgt ikke at byde. Reelt set er der kun tre deltagere i udbuddet, da Bombardier's togforretninger overtages af Alstom den 29. januar.

Bare lige en præcisering. Alstoms overtagelse af Bombardier er endnu ikke faldet på plads (forventes dog at ske omkring 29. januar). Indtil da er det "business as usual", og der er meget skrappe krav fra de forskelle myndigheder rundt om i Verden - herunder EU, om at der ingen kontakt med være mellem firmaerne, og en række andre krav, der skal sikre, at kunder der køber Bombardier produkter, ikke efterlades med "håret i postkassen", når der kommer nye ejere.
Tilsvarende er der meget skrappe krav til lønsomhed i projekter, der bydes på i selve kontrakten mellem Alstom og Bombardier, så Bombardier ikke overlader dårlige forretninger til Alstom.

Der er således rene linjer, og Bombardier og Alstom konkurrerer pt. i mange udbud rundt om i Verden.
Et eksempel er Paris RER linje B, der netop har meldt, at et konsortium mellem CAF og Bombardier har vundet kontrakten på nye tog, og hvor Alstom klagede over afgørelsen.

Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak