Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Havarikommissionen (Generelt)

af Chivas, 22/1 2021, 13:01 (1183 dage siden) @ Mogens-sociolog

Tak for det gode referat af havarirapporten, som jeg i sin tid læste.
Det fremgår, at der blandt brugerne var vidende om skamlernes fejltendens.

Det rystende er, at nogen blandt disse brugere åbenbart ikke tog tilstrækkelig aktion i sagen, herunder melde opad og gøre noget konkret ved det. Man kunne jo f.eks. have lavet et simpelt løfte-check af trailerne, når lastet. Det var det havarikommissionen gjorde, hvorved de fandt, at der var flere trailere, der ikke var låst på selvsamme ulykkestog. Et løfte-check med kran ville jo afsløre, at der ikke var låst - og dette uanset, at man ikke kunne se på låsehåndtagene, at skamlen netop ikke var låst. Det tager lidt tid, men jernbanedrift er jo "objektivt ansvar" i dansk ret.

Man skal tage tingene alvorligt - handle på de små fejl i tide. Det var sådan, at man i fly-verden fik bugt med problemerne. Positivt samarbejde, tillid, ansvar, aktion i sagerne. Men sådan er det åbenbart ikke "sevet" ind endnu i alle led af den berørte transportverden.

Det vidner om en usundt kultur eet eller flere steder i organisationen. Rystende. Og det bliver åbenbart ved, idet der forleden var ved at ske det samme uheld igen og samme sted.

Hvorfor hører man aldrig om, at trucks "taber" de selvsamme trailere med kongetappe? Der kører tusindvis af dem i Europa, måske med de samme skamler.

Nogen må gøre noget.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak