Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Signal og el på hovedbanen - prioriteringer? (Generelt)

af TroelsH, 27/1 2021, 10:43 (1157 dage siden) @ Danielsen

Når man så udsætter opgraderingen af de mest belastede strækninger til sidst, så er det også der flest af kunderne oplever den ringe kvalitet i den service DSB og BDK leverer og det er indtil primo 2027, for elektrificeringen er først færdig ultimo 2026. Det er seks år.


Men hvorfor anerkender du ikke, at man allerede er langt med udrulningen af det nye signalsystem på de strækninger, hvor der er flest passagerer, nemlig på S-banen? (Om det så faktisk er en forbedring eller ej for S-togs passagererne, skal jeg ikke kloge mig på).

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er systemet på S-banen et helt andet projekt med et andet system fra en anden leverandør. Mens at det helt sikkert gavner de mange mennesker i Kbh, så er virkeligheden at Kbh allerede har den bedste offentlige transport i Danmark og havde det inden. Det jeg efterlyser er at man prioriterer de mange mennesker langs hovedbanen fra Kbh Odense, Østjylland til Århus og til grænsen, så både passagerer og gods. Det her handler ikke kun om BDKs selvfedhed, men om jernbanens attraktivitet i forhold til biler. Da vi har oplevet en nedgang i trafiktallet på banen siden 2013, mens at det ikke er tilfældet i udlandet, så bør man tage det alvorligt hos BDK og DSB. Man kæmper ikke kun om kunderne på jernbanen, men om kunderne med bilerne. Jeg kan sagtens huske da IC3 kom og jernbanen var i vælten. Jeg kan også se hvordan at servicen er i dag på rejsen Årh-Kbh - det er tog i afvikling - ikke i udvikling. Servicen er mangelfuld med forsinkelser, aflysninger og nedslidt materiel, togsæt der ikke virker og lokummer der er stoppede. Det er kommet så vidt at den sidste trafikminister (med venner i busselskaberne) foreslog en Kattegatforbindelse uden tog, selvom at der er tradition for det modsatte, og der var ikke engang et stort ramaskrig over det. Så jeg anerkender at der er nye signaler på s-banen, men det er ikke relevant for de massive problemer som jernbanen kæmper med.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak