Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Regional+? (Generelt)

af Steff, 22/3 2021, 10:02 (1129 dage siden) @ Fysikeren

Jeg kan forestille mig, at betegnelser regional- contra intercity tog er en reminiscens fra dengang da ”DSB passager division” organisatorisk var delt op (med hver sin chef) i nemlig: ”DSB Intercity (Ic)” (skrevet med rødt) og ”DSB regionaltog (Re)” skrevet med grønt og i en vis periode også påført udvendigt på togene enten med skrift eller farve. Yderligere var det også en materielmæssig placering med at alt Ic-materiel (IC-3) hørte under Ic, mens resten under Re, sidstnævnte yderligere inddelt m.h.t. bl.a. Bn-materiellet i vedligeholdelsesområder Nykøbing F. eller Kalundborg. B-vognsmateriellet var på vej ud og blev anvendt i vid udstrækning af Re især på Sydbanen. I Jylland var Re næsten udelukkende litra MR/MRD.

Om så et Re-tog var gennemkørende eller standsende på en strækning var ligegyldigt, her var det kun afgangen (altså tognummer, afgangstidspunkt de faste pendlere og selvfølgelig togpersonalet) der vidste til dette, hvilket jo gav nogle overraskelser for andre passagerer, der sløvt bare satte sig op i et tog ved perronen uden at kende standsningsmønsteret. Da den elektriske pendant til IC-3 kom (ER-4) blev det tildelt Re.
Broen/tunellen ændrede dog dette system, da bl.a. Re tog nu begyndte at køre nogle forkortede Ic-løb.
Det var meningen ”dengang” at Re skulle have to forskellige slags løb, nemlig et system med næsten gennemkørende (til glæde for de længere rejsende pendlere i myldertidstrafikken) og et system med standsende ved næsten alle stationer, for kortrejsende og for opsamling til Ic-stationer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak