Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Regional+? (Generelt)

af Trainee, 23/3 2021, 17:42 (1101 dage siden) @ RasmusD

Hvorfor er du så forhippet på ordet "lokaltog"? Ingen andre bruger det - udover selskabet Lokaltog, der driver privatbanerne på Sjælland og Lolland-Falster.

København-Fredericia er en "hovedbane", skulle vi så også kalde InterCity og Lyntog for hovedrig? Skal et tog køre på en godsbane for at være et godstog? For så bliver der skisme travlt på Østerport-Lersøen, den eneste godsbane vi har tilbage. Og Holbæk-Kalundborg er en lokalbane, men alle tog fra Kalundborg kører helt til København, det virker ikke særlig lokalt.

Måske skal man bare konkludere at hvordan Banedanmark benævner de forskellige strækninger ikke har en skid at gøre med hvilke tog, der kører på den.

Når der kører, hvad jeg vil mene der er bred enighed om er lokaltog, LINT og Desiro, på hvad BDK kalder en lokalbane, så er det da klart jeg undrer mig over hvorfor det bliver kaldt regionaltog. Det kan der være mange grunde til - f.eks. at betegnelsen lokaltog, som du nævner, ikke er særlig udbredt her i landet - og jeg leder derfor efter nogen der kan fortælle mig årsagen, eller idéer til hvad årsagen kunne være.

Nu er det jo ikke mig der bestemmer hvad tingene skal hedde, og det har jeg heller ingen interesse i, at det skal være - jeg prøver blot at forstå hvorfor dem der har kaldt tingene det de hedder, har gjort som de har gjort. Jeg har ikke sagt at jeg synes, at udvalgte regionaltog skal hedde lokaltog, så dine forsøg på at argumentere holder ikke, men jeg tror til gengæld du forveksler min undren over Banedanmarks baneklassificeringer, som en venlig forumdeltager har hjulpet mig med at finde ud af, med min undren over togselskabernes branding. Desuden er Holbæk-Kalundborg slet ikke en af de strækninger jeg har nævnt som eksempel, da jeg synes regionaltog her giver mening, grundet materiellet - men god pointe med distancen toget kører, det havde jeg ikke tænkt på. Så giver de fleste af mine eksempler mening, men der er dog strækninger som jeg vil mene ikke er lange nok til at man kan kalde togene regionaltog, f.eks. Svendborgbanen - så disse er fortsat udeblivende.

Hvis ovenstående var pointen med din kommentar, synes jeg godt du kunne have skrevet det i en anden tone.
Her er så ufatteligt dårlig stemning i dette forum, og den bidrager du ikke ligefrem positivt til - og selvom du ikke er den eneste, betyder det ikke, at du ikke kan gøre tingene anderledes.
Hvis ovenstående ikke var pointen med din kommentar, og du dermed ikke har noget konstruktivt at bidrage med, synes jeg slet ikke du skal skrive noget.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak