Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Friedrichshafen 2020 og "Cité du Train" (Generelt)

af XAL Olesen, 27/3 2021, 19:43 (1119 dage siden) @ Steff

Hej Steffen m. flere,

NB: Skulle man have tid en smuttur til Mulhouse i Frankrig og "Cité de Train"!

I juledagene 2018 var jeg som sædvanlig i Zürich. En af dagene skulle bruges til "Cité de Train". Og det skete også. Turen Zürich til Mulhouse var forholdsvis nem. Der var lidt ventetid i Mulhouse for at komme ud til "Cité de Train" der har sit eget stoppested med denne fine Tram set udefra og indvendigt:

[image]

[image]

Og efter 7-800 meters gåtur kom jeg hertil:

[image]

Nu er smag og behag forskellig, men jeg var lidt skuffet. I den første store hal var der lagt meget vægt på 2. Verdenskrig - i delvist mørkelagte kulisser - og masser af tilhørende krigs-lydkulisser. Ikke særligt fotovenligt. Jeg kan anbefale at leje "City de Train"s informationssystem der kan gengive det hele på engelsk. Det meste at informationsplancherne og højttalerteksterne var på fransk. Ok - jeg havde ikke forventet ret meget dansk :-D

I den anden store hal var der primært en udstilling af fransk jernbanemateriel gennem årene. Samt to store damplokomotiver. Det ene blev sat i gang med ca. 30 minutters mellemrum, det anden var "skåret op" og viste på bedste pædagogiske vis hvordan dampen blev brugt i et lokomotiv. Begge lokomotiver var "model 241". Her er to udsnit af det gennemskårne loko:

[image]

[image]

Jeg havde ikke forventet noget dansk islæt. Men der var dog et::-P

[image]

Der er også en udendørs udstilling af togmateriel samt en perron hvorfra der i sommerperioden (?) er mulighed for ture med ældre materiel. Pga. juledagene var der ingen kørsel, men udstillingen var generelt tiden og pengene værd.

Der er et godt cafeteria med masser af franske retter (og burgers m. fritter), stor forretning med næsten al merchandise der har togrelevans samt meget mere (skrammel)

Jeg kan anbefale at afstemme køretiderne på den gule sporvogn til Mulhouse. Stoppestedet er ikke særlig spændende en decemberdag. Her er lidt billeder fra "City de Train" og deres hjemmeside der kan læses på flere sprog:

https://en.citedutrain.com/decouvrir

PS! De reklamerer med at de er Europas største jernbanemuseum.
Umiddelbart synes museet i York større. https://www.railwaymuseum.org.uk/ Men hukommelsen er ikke hvad den har været :-(


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak