Jeg er lidt bekymret for, at DSB ikke i tilstrækkelig grad tager højde for komfort ifm indkøb af fremtidens tog. En ting er, at afstanden mellem sæderne reduceres for at presse flere sæder ind (270 sæder på 110 meter) - den del har jeg dog forståelse for. Derimod synes jeg, at det er drønærgerligt, hvis frirumprofilen på det danske jernbanenet ikke udnyttes (3,5 meter i bredden mod 3,15 i store dele af Europa).

I beslutningsoplægget fra 2017 står således: “DSB anbefaler derfor, at der ikke stilles krav om, at den ekstra plads, som infrastrukturen tillader i bredden, udnyttes, men at det overlades til producenten at optimere dette. Dette reducerer samtidig risici ved mate- rielanskaffelsen.”

Hvis sædebredden reduceres ift IC3 og IC4, vil der uværgeligt gå ud over oplevelsen af komfort og kvalitet i toget. Danskerne er desværre ikke blevet mindre i bredden siden IC3 blev indkøbt og for særligt store mennesker (og deres sidemand) kan togturen blive decideret ubehagelig. Selvom det ikke er på tale at købe tog med metro-bredde (2,65 m) kan en tur i metroen give os andre en ide om følelsen af at sidde trangt. Det er acceptabelt over små afstande, men ikke når man skal krydse landet.

Derudover vil et smallere tog også kræve et ganske stort spring fra perron til tog.

Det er fint, at dsb er opmærksom på at reducere ricsici, men det kan altså ikke være det eneste hensyn, der skal tages.

Hvad er jeres fornemmelse - er der grund til at bekymre sig for, at der indkøbes tog omkring 2,9 m (ligesom de kommende Talgo-vogne)?