Det beskriver en ulykke hvor et tog har kørt 170 km/t gennem en kurve hvor man højest må køre 80 km/t. Lektien, amerikanerne lærer af det, er at man skal bygge vogne der bedre beskytter passagerer ved ulykker i høj fart.

Vi har haft en tilsvarende ulykke i Danmark, hvor et tog kørte omkring 140 km/t gennem et sporskifte hvor det højst måtte køre 60 km/t. Nemlig Sorø-ulykken. Som fandt sted 25 år før den amerikanske.

Den danske lektie var dels at bygge sporskifter om, så de bedre forhindrede afsporinger, men primært at indføre automatisk fartkontrol og nødstop i form af ATC. Havde amerikanerne haft et system på linje med ATC, ville ulykkestoget være blevet stoppet før det overhovedet nåede den kurve.

Det vidner om to vidt forskellige tilgange til sikkerhed. Den amerikanske accepterer ulykken og forsøger blot at reducere omfanget af skader, når ulykken sker. Den danske er at forhindre ulykken i overhovedet at ske. Når man ser på hvilken elendig forfatning, de amerikanske jernbaner generelt er i, tvivler jeg på at de kan lære os særlig meget om jernbanesikkerhed.

Det er korrekt at det tilsvarende system som ATC (i USA betegnet PTC) endnu ikke var installeret på den pågældende strækning.

Men det er nok en forenklet tilgang at tro at signalsystemer kan forhindre alle ulykker.

Hændelsen på Storebælt med den løsrevne trailer resulterede i at IC4 toget blev ramt af udhængende dele af traileren ica 1-1.5 meter over skinnerne.
Men var der noget til hinder for at pågældende trailerdele havde været lige over skinnen på det modgående spor?
Det ville meget vel have resulteret i en afsporing.

Herhjemme planlægger vi at køre godstog på strækninger med hastigheder på 250 km/h.

Kan du garantere at en trækævle f.eks. ikke kan falde af en åben godsvogn og placere sig på det modgående spor?
Eller et væltet træ, tabt gods fra en bro eller drengestreger med materiale på sporet.

Det kan hverken ATC eller det nye signalsystem forhindrede.

Så den amerikanske tilgang til sikkerhed er nok ikke hel elendig?