Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Skifte i Fredericia fra K 22 (Generelt)

af andersj, Aalborg, 4/4 2021, 17:50 (1111 dage siden) @ mikedk2100

Det værste er dog at man hos NT af uforklarlige årsager nægter at deltage i Orange-billet samarbejdet. Dvs. vil man have en Orange billet skal man enten køre med et af de 12 daglige tog som NJ (indtil videre) kører for DSB, eller købe billetten med destination/afrejse i Aalborg. Sidstnævnte fører så til det problem at man ved forsinkelser nordpå mister sine kompensationsmuligheder og sydpå kan risikere at miste sin billet hvis NJ er forsinket.

Det sjove er så at man acceptere Deutsche Bahns rabatbilletter "Sparpreis Europa" helt til Skagen og Hirtshals. Så man kan købe en direkte billet Skagen-Hamburg eller Flensburg billigere end Skagen-Randers. (29,90 Euro mod 245 kr.)


Det er jo ikke kun NT, men alle busser, metro, lokal- og privatbane samt letbane(r) i Danmark, som Orange ikke gælder til.

Folk mister jo også deres Orangebillet, hvis rutebilen til fx Ringsted Station er forsinket, eller hvis Østbanen til Roskilde bliver det. Det er ikke et nyt eller specielt nordjysk fænomen.

Optimalt ville man kunne købe Orange billetter til alle tog + letbane til Grenå og Odder samt tilslutningsbus til større byer uden togbetjening. Men ja, det er også ringe at Aarhus-Grenå og Roskilde-Køge er frarøvet muligheden for Orange billetter.

Der er et kæmpe kommercielt potentiale gemt i billetsystemerne. Man behøver ikke engang give rabat på eksempelvis Grenåbanen, men bare det at man får vist en Orange billet når man søger på København-Grenå, fremfor blot en dyr normalprisbillet. Det kunne eventuelt være DSB's rabatpris København-Aarhus lagt sammen med Rejsekortprisen Aarhus-Grenå.

Man har simpelthen glemt kunden, for kunden er ligeglad med og ved heller ikke hvilket selskab der kører på hvilken strækning. Sammenhængen smuldrer ikke blot ved de mange skift, men også ved at man ikke acceptere hinandens billetter. Se bl.a. i Midttrafik hvor billetter købt i deres app ikke gælder hos Arriva og DSB, selvom prisen er den samme.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak