Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Skifte i Fredericia fra K 22 (Generelt)

af andersj, Aalborg, 4/4 2021, 20:48 (1117 dage siden) @ mikedk2100

Man har simpelthen glemt kunden, for kunden er ligeglad med og ved heller ikke hvilket selskab der kører på hvilken strækning. Sammenhængen smuldrer ikke blot ved de mange skift, men også ved at man ikke acceptere hinandens billetter. Se bl.a. i Midttrafik hvor billetter købt i deres app ikke gælder hos Arriva og DSB, selvom prisen er den samme.


Jeg er enig i, at man har glemt kunden - hvad jeg også højlydt brokker mig over. For man har glemt kunden rigtig mange steder i jernbanens verden. Men jeg er bestemt ikke enig i, at kunden er ligeglad med og ikke ved, hvilket selskaber, der kører på strækningen. Kunderne er ikke så dumme, som du vil gøre dem til. Men det finder du og selskaberne (DSB) jo nok ud af, når der kommer reel konkurrence på de store skinner ;)

Når vi snakker regionaltog og lokaltog så "skal" kunden være ligeglad, for toget skal ikke konkurrere mod andre tog. Man er jo også ligeglad med om 1A i København køres af Arriva, Keolis eller end 3. vognmand. Det er jo fordi Movia har sat en fælles standard for busmateriellet og serviceniveauet.

Det går man også i større eller mindre grad i de tyske delstater. I Baden Württemberg har man de sidste par år haft det meste af kørslen i udbud og der kører nu flere forskellige operatører med flere forskellige togtyper - men de har samme bemaling og samme komfort.

Fjerntog er en anden snak, for der kan der komme konkurrence fra andre togselskaber. Der er desuden også konkurrence fra fly og fjernbusser, så her "må man godt" skille sig ud.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak