Faktisk gælder rejsetidsgarantien på rejser mellem DSB og NJ's tog. Det kræver dog nok, at det er er betalt fuld pris.

Ja, det kræver en direkte billet. Hvis man køber en Orange København-Aalborg og bruger Rejsekort Aalborg-Hjørring så kan man kun få refusion hvis man bliver over 30 minutter forsinket i ankomst til Aalborg, men ikke hvis man ankommer 10 minutter forsinket til Aalborg og misser toget mod NJ. Det giver en forsinkelse på 30-60 minutter ved ankomst til Hjørring - men ny billet = ny rejse.

Denne regel om at en ny billet er lig med en ny rejse, er givetvis i overensstemmelse med Togpassagerforordningen, men min oplevelse med såvel NJ som DSB er, at de i praksis accepterer separate billetter i forlængelse af hinanden under ét.

Nordjyske Jernbaners praksis er også vist i denne sag fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, hvor en familie på rejse fra Hjørring til Odense missede deres forbindelse i Aalborg. Familien havde købt zonebilletter Hjørring-Aalborg for 320 kr. og orangebilletter Aalborg-Odense for 738 kr. inkl. plads, og allerede inden ankenævnets indblanding havde NJ kompenseret 25% af den samlede billetpris, svarende til 265 kr. Sagen gik så på, at dette langt fra dækker klagerens udgift på 1.420 kr. til nye standardbilletter..

Men det er nu også sydgående der er værst - altså hvor man må gamble en Orange billet på at NJ ikke aflyser eller er forsinket.

Helt enig. Interessant nok belyser den nævnte ankenævnssag, at man i visse tilfælde kan have krav på refusion af nye standardbilletter, hvis man misser sine orangebilletter pga. NJ's forsinkelse eller aflysning. Dette jf. alm. erstatningsret, så her gælder en forudsætning, om at den skadelidte ikke bærer skyld eller har accepteret risikoen for skaden. I den konkrete sag fandt et flertal i ankenævnet, at klager "havde en særlig anledning til at sikre sig ikke at planlægge deres rejse med en for snæver margin til et skifte på 4 minutter", og at "klageren skulle have taget toget fra Hjørring 60 minutter tidligere, hvilket efter ankenævnets opfattelse ikke er et urimeligt krav".

To andre ankenævnssager om en udgået natbustur i Movia hhv. et DSB-tog med to timers forsinkelse viser, at jo større forsinkelse, des mere lempelig vurdering af egen skyld: "En udgået bustur ligger uden for, hvad man med rimelighed kan forlange, at en passager skal tage højde for i sin planlægning af en rejse af den pågældende karakter, hvor den forrige bus havde planmæssig afgang kl. 04:09. [en time tidligere]" og "En togforsinkelse på 2 timer ligger uden for, hvad man med rimelighed kan forlange, at en passager skal tage højde for i sin planlægning." I sidstnævnte sag havde klager kun planlagt 38 minutter mellem togets ankomst og check-in-frist, så gad vide, hvordan sagen og vurderingen af egen skyld havde set ud, hvis toget kun var 40 minutter forsinket..

Endelig er der sager som denne, hvor en personpåkørsel fritog DSB for både erstatning både efter dansk ret og kompensaiton efter Passagerforordringen: "Det er ankenævnets opfattelse, at personpåkørsel må betragtes som force majeure situation, og at DSB i situationen ikke har pådraget sig erstatningsansvar."