Job som lokofører (Generelt)

af AndreasM, tirsdag 06. april, 2021, 22:16 (12 dage siden) @ JackC

Jeg søger lidt information om jobbet som lokofører. Mere specifikt om, hvor man typisk bliver uddannet, og jeg tænker, der nok er en betydelig vidensbank til stede herinde :-D De fleste steder er der blot en online jobagent, man kan skrive sig op til, men ingen information om, hvor ofte man forventer at ansætte nye førere.

Det svinger meget, de store LKF optag kommer gerne med års mellemrum.

Naturligvis uddanner DSB langt de fleste, går jeg ud fra, men hvad med DB Cargo og de andre godsoperatører? Tager de fra DSB, eller har de selv et uddannelsesforløb?

Den offentlige grunduddannelse, som de facto er den der bliver brugt, er skruet sådan sammen, at selskaber der kører trafik på kontrakt for det offentlige får fuld refusion, firmaer der ikke gør får ingen refusion. Det gør at i praksis er det kun førstnævnte der uddanner. Så du skal kigge mod DSB, Arriva, Lokaltog, Nordjyske.

Men i hvert fald DSB mener de har for mange pt, så der er nok ikke så meget at komme efter der. Lokaltog har lige startet hold, så der går nok også lidt tid.

Min egen branche (har fløjet Airbus 320 de sidste 5 år) er stadig helt i knæ, og jeg overvejer kraftigt et brancheskift. Håber der er nogen her med lidt insiderviden :-)

Du er ikke den første, jeg har mindst kørt med et par stykker som har udtrykt glæde ved skiftet :-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen