MR på museum (Generelt)

af Filip Gram @, torsdag 08. april, 2021, 11:31 (11 dage siden) @ Erling Pedersen

Åh gud... Nå, lad os prøve med et fakta-tjek...:

Tror nu hverken Mo eller andet materiel i Fremtiden vil bevæge sig ud fra Jernbanemusset i Odense, måske på den afstumpede Havnebane, men de lange skinner ser ud til at blive en fjern fortid, nu Museet ikke er under BaneDanmark og kan påvirke dem indefra, men Kultur MInisteriet.

1) M0 1846 er kørende, pt. overvintrende i Randers, men kører retur til Odense i løbet af forsommeren. M0 1954 er under en bekostelig restaurering til brug på nettet, også efter udrulningen af ERTMS - så påstand: Falsk.

2) Øvrige køretøjers brug til veterantog kan ses på museets samlingsliste (markeret med en stjerne), som er tilgængelig online her: https://www.jernbanemuseet.dk/media/1980/rullende-materiel-inkl-udskilte-foer-og-efter-...
Så påstand: Falsk

3) Museet har aldrig været en del af Banedanmark, men DSB, selvom vi godt nok tilskud derfra (og fra DSB). Så påstand: Falsk.

4) Museet er støttet via trafikkontrakten med DSB, og således under transportministeriet, omend museets drives under kulturstyrelsens retningslinjer, for derved på sigt at kunne blive et statsanerkendt museum. Så påstand: Falsk, omend kun delvist misforstået.

Så Veterantog derfra i fremtiden er vist en saga blot, desværre !

5) Der har da hidtil været planlagt og gennemført veterantog, omend Corona naturligvis har lagt en dæmper på det det sidste år, og gør at planerne for 2021 endnu ikke er offentliggjort, førend vi kender mere til udviklingen af pandemien. Dét adskiller sig vist ikke meget fra andre kulturaktører, herunder veterantogsorganisationer. Så påstand: Falsk.

Men det er et problem overalt i EU, de har ikke gjort det lættere at køre uden Sikkerhedssystem ombord.

6) Kørsel uden ATC har nu virket efter de nuværende ikke-EU-regler ganske fint i en årrække, omend ERTMS udgør en stigende udfordring. Omvendt er fortsat billig og bekvem drift af veterantog uden sikkerhedssystem et ret sygt argument mod den europæiske ERTMS-udrulning. Påstand: Faktuelt sand, omend ret langt ude.

Men så havde det måske været en ide med MR trods alt, så kunne det køre på de strækninger som endnu har ATC !

7) Det har museets to kørende (!) MY-lokomotiver da også, og på netop ATC-strækninger er restriktionerne for veterantog uden ATC da absolut overkommelige. Så påstand: Faktuelt sand, da et sådan tog også ville kunne køre, men “manglen” på kørende MR-tog ved museet har ingen indflydelse på muligheden for at køre tog.

Men Museet ønsker vist ikke at køre så meget mere, det er jo heller ikke gratis at befare BaneDanmarks spor !!

8) I forhold til det kørselomfang der tidligere var kendt under navnet DSB Museumstog, så nej - men det er vist efterhånden gamle nyheder! Kørselsomfanget fra 2016 og frem har været ret konstant. Så påstand: Afhængigt af hvad der sammenlignes med, både sand og falsk.

Og skal vi så ikke bare holde os fra at konkludere yderligere på dét indlæg...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen