Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Utryghed på jernbanen - vagtfolk (Generelt)

af KKLD, 9/4 2021, 11:00 (1084 dage siden) @ Jensen123

Kunne man tænke sig en form for “jernbanepoliti” - små mobile 2/3-mands hold, der kører rundt med togene på mest belastede strækninger og stationer? Det behøvede ikke at være fuldt uddannede polititjenestemænd, man kunne f.eks. bruge nogle af de kortuddannede politikadetter, som i øjeblikket spilder deres tid ved øde sønderjyske grænseovergange.


Her i Schweiz er har SBB løst det med private vagtfolk. Hvis man kører S-tog lidt ud på aftenen, kommer der ofte et par Securitrans-folk gennem toget. De checker ikke billetter, de er der bare for at holde orden og skabe tryghed. Ved ikke specifikt hvordan de er uddannet, men det var tidligere i samarbejde med Securitas, så det er nok et vægterkursus plus noget jernbaneoverbygning.

I fjerntog bliver togføreren også suppleret med vagter på “problematiske” afgange (nattog på gå-i-byen aftener og den slags).


Det er desværre en by i Rusland i Danmark. Jeg kørte i knap år til Hillerød med s-toget. Ofte med første morgen afgang, som for nogen var sidste tog hjem fra byen. Mængden af tyverier, trusler om vold, hærværk og løbende forulempelser var stabil. 193 cm gør at jeg ikke var udset til offer, men DSB og Politiets ligegyldighed var konstant. Jeg prøvede 4 gange, at ringe til politiet med igangværende organiserede lommetyverier (lommetyvene opererede som oftest i hold af 3-4 personer) uden politiet fandt anledningen til at reagere. Derefter opgav jeg. Jeg skal dog rose Nordsjællands politi for, at de cirka en gang om året at sammekalde lokalpressen for at fortælle, at de i en koordineret aktion havde anholdt x antal lommetyve. At de så lod dem gå fri i 51 andre uger er jo som det er. Da jeg skrev til DSB om de samme problemer og spurgte og de ville acceptere det beskrevne på afgange 0830 fra Klampenborg undlod DSB at svare. Det gjorde de også anden gang jeg spurgte.

Hvad har en afgang på et andet tidspunkt af døgnet på Klampenborg St at gøre med det?

Er det du har oplevet i Hillerød ikke et tegn på sociale problemer? Det kunne vel også have foregået et andet sted i Hillerød?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB Q351
Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak