Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Interview med DSB (Trafikpolitik)

af Peter Christensen, 13/4 2021, 21:51 (1080 dage siden) @ Michael Deichmann

Hvis jeg forstår det rigtigt - så kommer Alstom til at levere tog, hvor DSB reelt ikke har betalt for dem før senere. DVS Alstom lægger ud for DSB.
Normalt har du et antal rater aftalt hvor kunden (DSB)skal betale nogle aftalte beløb.
Det bedste for producenten er, at kunden betaler "up front" så de har penge til at købe stumper og materialer og lønninger mm. Her må der åbenbart være tale om at DSB betaler bagud ved leveringen f.eks.

Det bliver meget værre end som så denne gang med DSB.
Nu har jeg set temmelig mange kontrakter på lokomotiver og motorvogne til både DSB, SJ, NSB samt visse tilbud til CFL fra perioden 1930 og rigtig mange år frem.
Vel er der nogle gang ligheder i kontrakterne fra den periode, men der er også nogle gevaldige forskelle.
DSB og SJ lignede hinanden en del for mange år siden. Det typiske var en betalingsplan med 3-4 rater, hvor første rate faldt ved kontraktunderskift (så havde leverandøren lidt penge til materialer og løn). Undervejs i processen blev yderlige nogle penge betalt (en eller 2 rater - det afhænger af kontrakt) og restbeløbet ved aflevering af lokomotivet/motorvogn.
Med mellemrum kunne SJ finde på at udbetale sidste rate når visse tegninger, manualer etc. var leveret, men var fabrikken kvik, så var det bare med at få afleveret dokumentationen så pengene kunne komme i kassen.
Men altså - uanset disse små nuancer: leverandøren kunne regne med at få sine penge nogenlunde samtidig med at lokomotivet blev afleveret (forudsat at modtager ikke nægtede at tage levering - det er også set med mellemrum hos SJ).
Men hvad om du skal have - lad os sige en millardkroneseddel - udestående i flere år efter aflevering?
For det er reelt dét, som DSB beder om med negativt cash-flow.
Ville du turde det med de usikkerheder omkring elektrificering og evt. konkurrence på skinnerne?
Betingelserne er sikkert fine nok hvis DSB bevare sit monopol de næste 20-30 år, men tror vi på den?
Det er min vurdering at mindst en leverandør udlod at aflevere sit bud med baggrund i negativt cash-flow og relateret risikovurdering.
Omvendt, der er altid en lykkerider, som skal forsøge sig.....det blev så Alstom denne gang.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak