Når man opformerer et tog - altså sætter et ekstra sæt på (i gamle dage konventionelle jernbanevogne) - kobler man det ekstra togsæt på toget. Kald det roligt en driftskobling.

I den gængse forståelse er en driftskobling, når man til- eller afkobler togsæt undervejs på togets rute. Som det fx sker i Odense, Fredericia og Aarhus hver dag.

Op- og nedformering sker i klargøringen, og altså inden toget kommer til perron.

Det, spørger gerne vil have et svar på, er tydeligvis om man som nu fx kan dele et lyntog i Fredericia og lade togsættene køre hver sin vej uden videre. Ikke om to sæt kan sættes sammen eller ej. Det burde være tydeligt og ikke invitere til ironiserende svar der ikke bidrager.

.
Man kan da sagtens opformere et IC tog ved perron, f eks i Fredericia og Odense. Eller et S-tog i Hillerød. Men man kan også opformere et tog, det inden det kommer til perron.
Opformere er at gøre et tog større (længere), nedformere det modsatte.

Men de eksempler du kommer med sker i driften, det vil sige at det sker imens toget er i rute, deraf driftkobling, hvorimod at hvis togene kommer til et klargøringscenter eller depot hvor togstammer bliver samlet og skilt ad, dér er der tale om op- og nedformering. Der skelnes mellem disse 2 termer i DSB regi.

1. Eksempel: 3 togsæt kører sammen fra København til Odense. Forreste stamme kobles fra og forsætter mod Esbjerg, de 2 resterende stammer kører mod Fredericia, hvor de skilles ad og forsætter mod henholdsvis Struer og Aarhus. Dette kaldes for drift til- og afkobling.

2. Eksempel: Normalt køres 68055 fra klargøringscenter Kastrup med 3 stammer mandag til torsdag, men om fredagen køres den med 4 stammer på grund af weekendstrafikken. Her er der tale om op- og nedformering.