Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Executive og Business i Talgo-vogne (Generelt)

af Nordexpress, 16/4 2021, 12:21 (1104 dage siden) @ Danbj

Hej Dan,
Det er jo en fornøjelse, at vi alle herinde kan udleve vores mere eller mindre faktuelle forestillinger og gætterier.

1. Man må gå ud fra, at det er tilfredshed med Vectronernes testkørsler med seks dobbeltdækkere, der åbner for længere togstammer med Talgovognene.

2. Det må også tages for givet, at Talgotogene indsættes som IC-lyn i Danmark, når de ikke kører til Tyskland - med mindre da, at der ligger flere ambitiøse planer om at køre længere ned i Tyskland, fx. Berlin. Ligesom 'perronrydderne' med de lejede schweiziske dosto-vogne i sandwich for år tilbage.

3. ÖBB i Østrig har brændt fingrene på at indrette for mange First/executive og Business class pladser i deres Railjet togsæt. Man har derefter tilrettet til flere anden klasse pladser, jeg kan ikke på stående fod redegøre for hvordan. De blå Railjet togsæt, der kører for tjekkerne, CD, har flere anden klasses pladser end de østrigske togsæt.

4. I Danmark har vi jo slet ikke en tradition, der bare tilnærmelsesvis kan sammenlignes med f.eks. Schweiz, for at erhvervsfolk kører første klasse. OG en del af førsteklasses behovet dækkes jo i IC3 fint af anden klasses stillekupeer.

5. Politisk ønsker DSB jo at signalere, at man kører for og med alle, for hele befolkningen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak