Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB: Vi skal mere end nogensinde bevise vi er kundedrevet (Jernbanen i dag)

af Scharfenberg, 16/4 2021, 13:45 (1100 dage siden) @ RasmusR

Det giver for nuværende IKKE mening at købe hverken 150 eller 15 tog til 250 km/t, når fx kun 12 % af strækningen fra Kbh. til Aalborg er bygget til 250 km/t.


Men hvorfor pokker giver det så mening at bygge strækninger til mere end 200 km/t de kommende år, når der alligevel ikke er tog der kan udnytte det?

Det giver fint mening i forhold til at fremtidssikre jernbanen. Desuden er det vist Europa-Kommisionen, der anbefaler medlemslandene at anlægge nye jernbaner, der indgår som en del af hovednettet herunder TEN-T-nettet, til minimum 250 km/t. Det er med andre ord de visionære politikere og embedsmænd i EU, man kan takke for det. Ta' den, EU-hadere! :-P

Det havde da netop været smart, nu hvor man alligevel har muldvarpen fremme og køber en stor pulje nyt rullende materiel, at opgradere til højere hastighed. Hver gang nogen af de 179 så piver over at toget kører for langsomt, kan man henvise til infrastrukturen. Den vil kunne forbedres løbende efterhånden som de 179 finder det vigtigt - men det kommer ikke til at ske, nu hvor togene ikke kan udnytte det.

Andre end DSB kan befare de danske højhastighedsstrækninger. Fx i fri trafik SJ, DB, Flixtrain, Snälltåget etc. med op til 250 km/t. Togdrift i Danmark i fremtiden bliver meget vel andet end blot offentlig service trafik.

Jeg tror ikke, politikerne komme til at pive så meget over hastigheden. Jeg tror bare gerne, de først og fremmest vil have noget, der fungerer, reducerer rejsetiden for både pendlere og fritidsrejsende og ikke er dyrere end højst nødvendigt. Fx på Sydbanen reduceres rejsetiden de kommende 8-9 år mellem Nyk. F og Kbh. H fra 1:36 til ca. 1 time. Og Næstved-Kbh. reduceres til ca. 0:35. Vel at mærke med 200 km/t-materiel. Mange af disse rejsetidsgevinster bliver til gavn for helt almindelige pendlere. Og glem ikke Kbh.-Hamborg fra 4:30 til 2:30. Også med 200 km/t-materiel.

Desuden er vinduet for højhastighedstog i Danmark slet ikke lukket i. Ifølge den politiske aftale fra 2018 om 200 km/t-togene er 250 km/t-tog ikke udelukket.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak