Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sveriges regering vil bygge stambaner til højhastighedstog (Trafikpolitik)

af anho, 17/4 2021, 13:22 (1098 dage siden) @ Michael Deichmann

Meget anderledes. Der er store afstande og befolkningen er fordelt helt anderledes. Imellem Malmø og Stockholm bor der jo nærmest "ingen" så der giver højhastighedstog god mening. Samme gælder mellem Gøteborg og Stockholm og fra Stockholm og nord på.

Øh...? Dette bør vel netop gøre højhastighedstog MERE attraktivt i Danmark end i Sverige, ikke mindre.

Vi har kortere afstande mellem de store byer, så derfor behøver vi ikke at anlægge lige så meget bane for at forbinde vores storbyer. Det gør da netop situationen mere tiltrækkende, ikke mindre. Her tænker jeg selvfølgelig primært København-Odense-Aarhus(-Aalborg). På afstanden København-Odense er tiden til acceleration og opbremsning ret irrelevant i forhold til hele strækningen. Nuvel, hvis du vil køre med stop i alle stationer, så bliver tidsgevinsten selvfølgelig noget mindre også... men det har jo heller aldrig været planen at Superlyntog skal stoppe ved alle stationer.

Hvis du kigger på Tokaido- og Hokuriku-Shinkansen i Japan, så ser man et ret lignende billede med relativt hyppige stationer på en højhastighedsbane, som svarer til hvad man kunne have i Danmark. InterCity-stationerne i Danmark ligger med mellem 40 km (Odense-Middelfart) og 7 km (Middelfart-Fredericia) som mellemrum, men langt de fleste har cirka 15-25 km imellem sig. På Hokuriku-Shinkansen mellem Omiya og Nagano er den største afstand mellem stationer 30 km og den korteste er 9 km, men alle andre distancer mellem nabostationer ligger mellem 17 og 23 km. Alle afstande i fugleflugtslinje. Japanerne kører både stoptog og hurtigtog langs højhastighedsbanerne.

Idéen om at Danmarks byer ligger for tæt til højhastighedstrafik har ingen basis i virkeligheden.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak